Bliv instruktør i foredraget: De Seje Babyhjerner - forår 2024
Bliv instruktør i foredraget: De Seje Babyhjerner - forår 2024
Ofte går vi til babysvømning eller rytmik, når vi gerne vil gøre noget godt for vores baby i den første tid.
Men vi glemmer - eller er ikke bevidste om, hvor vigtigt det er at stimulere barnet mentalt i det første år.
Forældre og tætte relationers viden om babys mentale udvikling er afgørende for barnets kompetencer senere i livet.
Hvordan kan det være at vi næsten ingenting kan, når vi bliver født og samtidig er den eneste art, der lever stort set overalt på kloden?
På denne uddannelse tager vi dig med blandt forskningens store spørgsmål - og henter viden fra m.fl. Cambridge og Oxford BabyLab, samt p.hd Silvia Menabe, der er neuroscientist og forsker i babys seje hjerne.
Denne uddannelse passer godt til dig, som ønsker du at blive opdateret med den nyeste forskning og viden inden for vores spædbørns udvikling, hjerner og tidlige mentale processer.
Uddannelsen gennemgår hjernens tidlige udvikling, samt hvor meget det lille barn kan på de respektive tidspunkter af de første år. Du vil på en let, informativ og nærværende måde, lære at videregive anbefalinger, konkrete redskaber og råd til hvordan vi bedst muligt støtter det lille barns udvikling i de første leveår.
Du bliver uddannet til at kunne afholde foredraget: De Seje Babyhjerner! Uddannelsen indeholder personlig coaching i præsentationsteknikker og vi finder sammen din motivation, så du kan præsentere med indlevelse og engagement!
Her er lidt mere information om instruktøruddannelsen i De Seje Babyhjerner!
Her kommer du bl.a. til at kunne undervise i og få kendskab til teorien bag:
Evolution, hvorfor er mennesket den eneste art der kan leve alle steder på jorden?
Hvad betyder det, når vi postulerer at vores baby har den sejeste hjerne?
Hvorfor er det inden for de første 3-4 år at vi skaber hjernens fysiske strukturer - og bl.a. udvikler forståelsen for bl.a. sprog, tal og handlemønstre?
Hvordan husker vi?
Hvordan udvikles de sociale kompetencer hos dit lille barn?
Kan en 4 mdr. baby problemløse?
-og meget mere…
Du kommer til at kunne give forældre et fantastisk syn på deres lille seje baby. Vi gennemgår sammenhængene i tryg tilknytning og de bagvedliggende årsagerne til seperationsangst - og hjælper forældrene med at forstå den komplekse udvikling det lille barn gennemgår - og hvilke redskaber der hjælper til at styrke det lille barn i situationerne. Og meget meget mere…
Derudover taler vi om hvordan hjernens grundstruktur dannes - og hvordan du kan styrke og lære de grundlæggende kompetencer for barnets mentale udvikling. Det er i den første tid at hjernens fysiske strukturer dannes - og det er statistisk vist, at kendskab til hvor meget det lille barn kan og forståelse for hvordan du kan støtte barnet bedst - gør en forskel for barnet senere i livet.
Vigtige datoer:
Opstart marts 2024 med holdstart 16/3-24:
2 teorisessioner og 2 coachingsessioner af ca. 2 timers varighed (online-sessioner): (Teorisessionerne vil blive optaget, hvis man ikke kan følge dem, når de afholdes kan de ses når du har tid. Vær opmærksom på at der kan forekomme ændringer!)
Teori ved online undervisning lørdag d. 16/3-2024 kl. 14:00-16:00. Hjernens tidlige udvikling - teori om hjernen. Tryg tilknytning og social samspil. Seperationsangst og tingenes permanenthed.
Teori ved online undervisning lørdag d. 30/3-2024 kl. 14:00-16:00. Hukommelsen - en præmis for indlæring og forståelse for erfaring, minder og genkaldelse. Problemløsning og forståelse for sammenhænge + den kreative sans (vigtige grundelementer der kan give timevis af sjov)
Coaching online undervisning lørdag d. 13/4-2024 kl. 14:00-16:00. Præsentationsteknikker, håndtering af nervøsitet og angst, samt
Coaching online undervisning lørdag d. 4/5-2024 kl. 14:00-16:00.
Hvad kan du forvente når det hele er slut?
1. Du kan afholde workshoppen De Seje Babyhjerner!
2. Kendskab til en masse skøn viden om din babys hjernes udvikling
3. Frihed til selv af bestemme hvordan du vil anvende ovenstående :)
Det vil passe super godt til dig, der enten er selvstændig eller har tankerne om at blive det. Eller dig der bare brænder for at give ud af mere viden på dette område!
Uddannelsen er tilbagebetalt efter 2-3 foredrag.
Når du har gennemført denne tilmelding er du endeligt registreret på Tegn til Babys instruktøruddannelse i foredraget De Seje Babyhjerner!
Tilmeldingsfrist d. 1/3-2024
Et undervisningsforløb vil se lidt ud som et "normalt kursus", hvor alle deltagerne mødes/(ses online), hygger og får en masse med hjem... Dog vil størstedelen af undervisningen foregå online og/eller i weekender, enten via e-learning eller webinare/livesessioner. Dvs. du kan følge med uanset om du har en baby på sidelinjen, selv har hold/kurser/arbejde ved siden af eller andet. Formatet kan godt ændre sig lidt undervejs.